Ophavsrettigheder
Hvad er det?
Når AI genererer billeder, tekster eller musik, opstår et nyt og komplekst spørgsmål: Hvem ejer det skabte indhold? Ifølge gældende copyright-lovgivning – både i EU og USA – er svaret som udgangspunkt: ingen. AI-genereret indhold betragtes som værende i det offentlige domæne, fordi det ikke er skabt af et menneske. Det betyder, at man ikke automatisk har ophavsret til f.eks. et AI-genereret billede af en hund, uanset hvor flot eller unikt det måtte være.
Der er dog begyndende bevægelse i feltet. De amerikanske ophavsretsmyndigheder har i 2024 åbnet op for, at man i visse tilfælde kan opnå rettigheder, hvis man har anvendt en meget kreativ og detaljeret prompt, som reelt udtrykker menneskelig kunstnerisk intention. Grænsen er dog uklar, og hvert tilfælde vurderes individuelt.
Samtidig er der et voksende problem med, at AI-modeller nogle gange genererer indhold, der ligner eksisterende værker – også selvom de formelt er ”nye” kreationer.
Og i baggrunden lurer et større etisk dilemma: De fleste generative AI-modeller er trænet på indhold, som de ikke nødvendigvis har rettigheder til.
Eksempler
Man har et et eksempel, hvor Midjourney skabe et portræt af en afghansk pige, der ligner Steve McCurrys ikoniske foto Afghan Girl fra 1984. Billedet er ophavsretligt beskyttet, men AI’en kan have lært af tusindvis af lignende billeder og ender med at generere noget, der er så tæt på, at det kan udløse en juridisk konflikt. Hvem er så ansvarlig? Brugeren? Udbyderen? AI’en?
I december 2023 anlagde New York Times sag mod OpenAI og Microsoft for at bruge millioner af deres artikler til at træne modeller som ChatGPT – uden tilladelse. Sagen handler ikke bare om penge, men om grundlæggende principper for digital retfærdighed: Er det acceptabelt at bruge ophavsretligt beskyttet indhold til at træne kommercielle AI’er?
Hvad skal man overveje?
Hvis du bruger AI til at skabe indhold, bør du være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis ejer det – og at du kan komme i karambolage med andres ophavsret, hvis indholdet ligner noget eksisterende. Vær især forsigtig ved brug i markedsføring, design og offentlig kommunikation.
Spørg dig selv: Er det etisk forsvarligt at bruge AI, hvis den er trænet på materiale, der er brugt uden samtykke? Og hvordan kan du være med til at støtte udviklingen af mere retfærdige og transparente modeller?
I takt med at lovgivningen udvikler sig, bør ansvarlige brugere og organisationer tage stilling – ikke bare til, hvad man må, men også til, hvad man bør.